Andedammen
Bofællesskab i Birkerød

Bolig ledig pr. 1. juli 2025

Har I lyst til at bo i bofællesskab? I vores skønne bofællesskab i Birkerød har vi nu en andelsbolig til salg. Vi er 16 husstande, der deler en forpligtende hverdag med hinanden, og det skal I også ha’ lyst til. Boligen er 101 m2 med stor vestvendt altan med udsigt over vores fælles have. Ledig fra 1. juli 2025. Lejligheden ligger på 1. sal i vores fælleshus og har en andelspris på 2.080.354 kr. Hertil vil der ved overdragelsen blive tillagt et beløb på 22.853 for forbedringer fratrukket mangler på baggrund af udført syn på boligen. Månedlig boligafgift er 5131 kr. Fællesbidrag er 1.070 kr. pr. voksen. Ved indflytning betales et indskud til fælleshuset på 6.155 kr pr andelshaver (tilbagebetales ved fraflytning). Man kan også se vores bofællesskab i dette program på DR, hvor vores Kirsten medvirker 100 år og en sommer: Sæson 1 – Himlen tur-retur .

Her kan du se fotos af boligen og en grundplan. Under "Dokumenter" længere nede på siden finder man vedtægter, generalforsamlingsreferater etc. For at få mere at vide om Andedammen, så se dig i øvrigt omkring på hjemmesiden her.

Åbent hus er overstået - tak fordi I kom forbi.

Ved generalforsamlingen søndag d. 27. april blev andelsprisen, boligafgift og fællesbidrag fastsat som set ovenfor, så der er ingen store overraskelser ifht. til de hidtil annoncerede tal. Den videre proces er som følger:

Proces for salg

  • Lørdag d. 3./5.: Frist for skriftlige ansøgninger til salgsgruppen@andedammen.net (max. 2 sider og gerne med billede så vi kan genkende jer der var til åbent hus)
  • Tirsdag 6./5.-fredag d. 9./5. inviteres den lille håndfuld ansøgere som vores bofæller skal findes iblandt til fællesspisning i vores fælleshus (én person/én familie ad gangen). Her får ansøgerne mere tid til at tale med os mulighed for at møde nogle flere "ænder" end de gjorde på åbent hus.
  • Mandag d. 12./5. er der fællesmøde hvor vi beslutter os for for vores nye bofæller, som får besked samme aften.
  • Om os

    Bofællesskabet Andedammen består af 16 boliger i et roligt og bilfrit område med grønne områder, centralt beliggende i Birkerød nær bymidten og S-togsstationen. Her bor vi omtrent 40 mennesker med en aldersspredning fra 5 til 80 år.

    Vi er indrettet sådan, at vi bor i private boliger, men i øvrigt prioriterer et stærkt fælles samvær, både ved begivenheder og en snak i hverdagen. Vores fælleshus er velbesøgt, med bl.a. fællesspisning flere gange om ugen. Vi er glade for at være sammen, og har en balance mellem samvær og privatliv (synes vi selv).

    Bofællesskabet styres demokratisk med en høj grad af uddelegering til mindre grupper med særlige ansvarsområder.

    Livet i Andedammen

    Læs mere om livet i Andedammen:

    Boligerne

    Andedammen består af 17 boliger i størrelse mellem 66 og 105 m2.

    Tre af boligerne (Hus 16-18) ligger i en patriciervilla, der er opført i 1936. Villaen rummer også fælleshuset.

    De andre 14 boliger er hhv. rækkehuse og lejligheder fordelt på to fløje, der er bygget 1984. De har egen lille have, på nær Hus 11, som ligger på 1. sal og er tilknyttet en mindre terrasse.

    Rækkehusene har i 2021-2022 gennemgået en gennemgribende renovering med nyt tag, nye vinduer, døre og nyt træværk.

    Her kan du få et overblik over boligernes dimensioner og indretning. Dog kan der forekomme ændringer i forhold til de angivne tegninger, da nogle af boligerne er blevet ombygget, eller er spejlvendt i forhold til andre boliger af samme type.

    Bebyggelsesplan

    Bliv bofælle

    I Andedammen

    Vil du blive orienteret, når der bliver en bolig ledig i Andedammen, kan du skrive dig op på andelsboligforeningens interesseliste.

    Hvordan vælger vi nye beboere?

    Når en bolig bliver til salg, går vi straks går i gang med at finde nye bofæller. En mindre salgsgruppe agerer tovholder under hele forløbet.

    På fællesmødet drøfter vi, hvilken ny beboerprofil vi ønsker, typisk med henblik på at opretholde en vis spredning i alder, køn og profiler. Derefter arrangerer vi et åbent hus og/eller samtaler med udvalgte potentielle købere, således at både fællesskabet og potentielle indflyttere får mulighed for at danne sig et indtryk af hinanden samt afstemme forventninger.

    Hvem der skal have tilbudt den ledige bolig afgøres til sidst ved en afstemning på fællesmødet.

    I et andet bofællesskab

    Bofællesskaber er en meget attraktiv boform, og vi oplever at efterspørgslen er høj. Der er også mange bofællesskaber i Danmark (i hvert fald i forhold til andre lande), men de udgør en meget lille andel af den samlede boligmasse og kan derfor være vanskeligere at få overblik over. Her får du nyttige ressourcer til at finde frem til andre bofællesskaber.

    English

    Andedammen ("The Duck Pond") is a living community established in 1984 in the town of Birkerød, Denmark. We are organised as a housing cooperative comprised of 17 units, with approximately 40 inhabitants of all ages.

    Each household has a private housing unit, but we share a significant portion of our daily lives, and have extensive common facilities to support this. We typically have dinner together multiple times a week, taking turns cooking for the wider group in our common kitchen.

    All aspects of our common life are governed democratically, though with a high degree of delegation to groups and individuals with different responsibilities, such as maintenance, social activities, recycling, and gardening. A governing board, whose membership rotates periodically across all inhabitants, ensures coordination and deals with external issues.

    To get in touch for any queries, please send us an e-mail using our contact form.

    Kontakt

    Send os en mail:

    Se større kort

    A/B Andedammen, Andedammen, 3460 Birkerød